Cookies
Denne side benytter sig af cookies, for at fungere 100% optimalt for dig som bruger.

Tekniske specifikationer - forkortelser og fagudtryk

Det kan være forvirrende at skulle vælge den rigtige belysning. Hvilken pære passer til hvilken lampe? Hvordan er det nu lige med watt? Og hvad er lumen så? Hvad er kelvin for noget? Vi giver her en begyndervenlig guide til de forskellige fagudtryk og forkortelser, du kan støde på når du shopper belysning. Her er de centrale forkortelser og begreber, du kan støde på i din lampeshopping:

Fatning/sokkel: Forskellige lamper bruger forskellige pærer, så det er vigtigt at sikre at pærens sokkel passer til lampens fatning. Der findes mange forskellige typer på markedet, men her er de mest udbredte du skal være opmærksom på:
E27: Den klassiske store fatning, der findes i mange lamper i danske hjem. Denne type fatning blev brugt til de mest udbredte halogen eller glødepærer, men kan nu også fås som LED lyskilde. E27 er den mest udbredte fatning på de udendørslamper vi forhandler.
E14: Den smallere fatning, der også udbredt blev brugt til almindelige halogen/glødepærer. Disse er typisk tynde og mere aflange som den såkaldte kertepære. Denne type pære findes ligeledes i en moderne LED udgave.
GU10: Pærer til denne fatning er typisk spotpærer, og kan genkendes ved at de har to runde metalstifter i stedet for den mere klassiske skruesokkel. Spotpærer afgiver lys fokuseret i én retning, og er udbredte i fx standerlamper og indbygningsspots. Denne type pære er meget udbredt som LED pære.

Watt: Watt har længe været en af de vigtigste måleenheder for belysning. Watt fortæller hvor meget energi lyskilden bruger, og en lampe har altid en begrænsning for hvor høj watt den kan understøtte. Med den klassiske glødepære blev watt også brugt som måling af hvor meget lys pæren kunne afgive. Men med moderne energieffektive sparepærer og LED lyskilder, der giver det samme lys med markant lavere energiforbrug, er det ikke aktuelt længere. Vi ved dog at mange af vores kunder er vant til at tænke i watt, så derfor angiver vi for alle vores LED pærer, hvad deres lysstyrke svarer til for en traditionel elpære. Vær dog opmærksom på at deres faktiske energiforbrug er en brøkdel af dette. F.eks. kan en LED pære, der svarer til 50W halogen sagtens bruges i en lampe, der ellers siger Max 46W. For en mere præcis forståelse af disse lyskilder, har LED sine egne måleenheder, som du kan læse mere om længere nede i denne guide.

Energimærke: Vores belysningsartikler har alle en energiklasse målt efter EU’s standarder. Dette er en måling af lyskildens energieffektivitet. Det måles på en skala, der går fra G til A, hvor A er bedst. Det er nu sådan at man kun må sælge pærer, der har et energimærke på B eller bedre. På Lampestedet.dk er alt vores belysning enten A eller de endnu bedre A+ og A++, altså nogle af de mest energivenlige produkter på markedet.

Tæthedsgrad: Vores lamper har også en tæthedsgrad opgjort i IP. Dette er den internationale standard for at måle hvor godt, forskellige produkter holder tæt. Dette er vigtigt at være opmærksom på, når du skal anskaffe en udendørslampe, da lampen selvfølgelig skal kunne holde til at være ude i alt slags vejr. IP-graden består af to cifre, der betegner hvor godt produktet holder tæt mod henholdsvis faste objekter og vand. Det skal altså ikke læses som et almindeligt tal, hvor fx 43 nødvendigvis er bedre end 34. Man må tage højde for de konkrete omstændigheder for hvordan produktet skal bruges. Her er en kort opsummering af hvad de forskellige koder betyder:

Fast

0

1

2

3

4

5

6

Holder ude:

Ubeskyttet

>50 mm objekt

>12,5 mm objekt

>2,5 mm objekt

>1 mm objekt

Støvskærmet

Støvtæt

Vand

0

1

2

3

4

5

6

7

8

Holder ude:

Ubeskyttet

Vanddråber fra
lodret vinkel

Vanddråber fra
max 15° vinkel

Regn

Vandsprøjtning

Vandstråler

Kraftige
vandstråler

Kortvarig
nedsænkning

Langvarig
nedsænkning

Alle Norlys udendørslamper vi forhandler er 44 eller bedre, og er derfor ganske velegnede til udendørsbrug og kan sagtens tåle regn. Bemærk at alle lamper med en IP-grad på mindst 44 skal installeres af en autoriseret installatør.

Badeværelseszone: Lampernes tæthed afgør ikke kun hvorvidt de kan bruges udenfor, men er også afgørende for indendørslamper til badeværelse eller vådrum. Her er det vigtigt at lamper har en passende vandtæthed alt efter hvor tæt de er på rummets vandkilder. Badeværelset inddeles derfor i en række zoner, der beskriver hvor vandtætte lamper behøver være.
Område 0: Denne zone henviser til områder, der er direkte inden for bad eller brusekabine, hvor eventuelle lamper kan forventes at komme under vand. Lamper i denne zone skal altså være ret vandtætte, med en vandtæthedsgrad på mindst 7 på IP-skalaen (se herover).
Område 1: Dette er området umiddelbart over eller omkring bad og bruser, der kan forventes at rammes af vandstråler. Her skal lamper have en vandtæthedsgrad på mindst 5.
Område 2: Denne zone er det næste lag umiddelbart udenom Område 1, der er mellem 60 og 120 cm væk fra vandkilden. Lamper her kan stadig forventes at rammes af nogen vandsprøjt, og skal have en vandtæthed på mindst 4 IP.
Område 3: Dette er resten af rummet, der altså er mere end 120 cm væk fra vandkilden. Her gælder almindelige regler for indendørslamper, og der behøves ikke tages nogle særlige forbehold for vandtæthed.

Klasse: Når du kigger på lamperne, som vi forhandler, vil du bemærke at hver lampe har "Klasse" stående i specifikationerne. Dette henviser til lampernes isolering og hvorvidt de skal bruge kabler med jord. Lamper i Klasse 1 skal jordes, mens Klasse 2 lamper er dobbeltisolerede og ikke behøver jording.

LED: Der er ingen tvivl om at LED er fremtiden i belysning. LED står for "light-emitting diode" og er en elektronisk teknologi, hvor små dioder afgiver meget kraftigt lys. Disse kan bruges til at lave lyspærer, der afgiver det samme lys som en traditionel halogenpære for en brøkdel af energiforbruget. Alle pærer vi sælger på Lampestedet.dk er LED lyskilder af højeste kvalitet, der giver bedre og mere effektivt lys end de gammeldags elpærer. LED kan dog også bruges til belysning på andre måder end som en pære. De små dioder kan bygges ind i mange forskellige slags produkter. Du kan for eksempel få LED-strips, med dioder bygget ind i et langt plastikbånd. På den måde får du kompakt belysning i metermål, der kan sættes op præcis, hvor du ønsker.

Indbygget LED modul: På Lampestedet.dk forhandler vi flere Norlys udendørslamper i modeller med indbygget LED-modul. Disse lysmoduler er endnu mere effektive end bare at bruge en LED pære i en almindelig fatning og har også længere levetid. LED modulerne i vores lamper holder typisk til 50.000 timers lys, hvor den typiske LED pære ligger på omkring 15.000 timer. Når LED modulet skal udskiftes, skal det dog gøres af en kvalificeret valg. Uanset hvad giver vores LED lyskilder dig lys i flere år, før det er noget du skal bekymre dig om.

Lysstyrke (lumen):
Lumen (forkortet lm) er måleenheden for hvor kraftig lys en lyskilde afgiver. Som tidligere nævnt siger Watt ikke ret meget om den egentlige lysstyrke, når det kommer til LED lys. Så her kan lumen give dig en bedre idé. Her får du en oversigt over hvor meget lumen cirka svarer til i sammenligning med Watt for traditionelle glødepærer:

Lumen til watt:

140 lm

15 w

250 lm

25 w

470 lm

40 w

800 lm

60 w

1050 lm

75 w

1520 lm

100 w


Farvetemperatur (Kelvin): Forskelligt lys kan have en koldere eller varmere farve. Dette afgøres af farvetemperatur, der måles på Kelvin-skalaen. Jo højere Kelvin, jo koldere en farve har lyset. 2700 Kelvin er det typiske for pærer i Danmark, der giver et ret varmt skær til lyset. Det er farvetemperaturen for de fleste LED pærer vi forhandler, men flere af vores udendørslamper med indbygget LED modul har den lidt mere neutrale 3000 Kelvin.

Farvegengivelse (RA): Farvegengivelse eller RA-værdi er en af de mest afgørende faktorer for kvaliteten af lys. Det er også en af de største forskelle mellem billige LED pærer og kvalitets lyskilder. Farvegengivelsen beskriver hvor naturligt farver fremstår i belysningen. Det er en skala fra 0-100. Den klassiske glødepære har en RA-værdi på 100, og gengiver altså farver lige så naturligt som i sollys. Billige LED og sparepærer har ofte lav RA-værdi, hvilket får belysningen til at virke underligt kunstig og lidt ubehagelig. På Lampestedet.dk forhandler vi kun LED lyskilder med en RA-værdi på over 90, der sikrer et naturligt og behageligt lys.
Til toppen